Ask og Liv - Naturforløb - Børnehaver

18.12.2020

Er I klar til at komme på eventyr med jægerstenalderbørnene Ask & Liv? I forløbet om Ask & Liv skal I lære om hvordan jægerstenalderfolket levede i naturen. I skal høre spændende historier om jagt, vilde dyr og mystiske bjørneånder.

Projekt Bliv NaturligVis har udviklet nye, spændende og lærerige materialer målrettet børnehaver. De skal inspirere og bruges som pædagogisk redskab til at opleve naturen sammen med børnehavebørn.

Med afsæt i lydbogen om Ask og Liv og 25 tilhørende aktiviteter kan pædagoger selv sammensætte deres eget unikke forløb.

Der er aktiviteter til både hjemme i børnehaven og ude i naturen, og det er op til den enkelte børnehave, hvor længe de ønsker at arbejde med og fordybe sig i Ask & Liv-forløbet.

Børnene kan lære hvordan de bygger en hule, de kan smage på naturens spisekammer, finde dyrespor eller lave sit eget jagtredskab og meget mere, når de går på opdagelse i jægerstenalder-universet. Efter forløbet ved børnene en hel masse om Ask & Liv og om hvordan det var at leve i jægerstenalderen.

Og det bedst er, at Ask & Liv materialer er gratis at benytte!

Yderligere information
Her kan du finde Ask & Liv materialer fra Projekt Bliv NaturligVis