Gratis

LILLE FRØ

Beskrivelse

Efter Jakob Martin Strids børnebogsklassiker
Alder: 4+

Engang landede et meteor i stuen hos Familien Frø. I meteoret sad Lille Frø - og de kaldte ham deres egen Lille Frø. Men der var ét problem. Nogle gange kunne Lille Frø være MEGET SLEM….

Imens to kustoder stiller op til en udstilling af Lille Frøs kunstværker, fortælles historien om hans liv. Om hvordan han kom fra rummet og landede i et meteor hos Familien Frø. Om hvor problematisk det var, at han nogle gange var meget slem. Om at rejse langt væk hjemmefra, men mest af alt om, at man er god nok som man er og i virkeligheden er elsket, selvom man er en SLEM lille frø.

Medvirkende: Ditte Ylva Olsen og Stine Q. Pagh. Kunstnerisk konsulent: Niels Vendius. Bogforlæg: Jakob Martin Strid. Producent: Teater Fantast/Thy Teater.

Spilletid: 55 minutter.

Der er ikke pause.

Formål

Børnene får en intens og billedmættet scenekunstoplevelse, der aktiverer sanserne og stiller krav til børnenes kognitive kompetencer. Derudover bidrager forestillingen til at udvikle børnenes koncentration, indlevelsesevne samt evnen til at følge et handlingsforløb og opnå en meningsfuld helhedsforståelse af historien - Dette opnås eksempelvis gennem interaktionen mellem skuespillere og børn.

Gennem sin fortælling om den uartige Lille Frø søger teaterforestillingen LILLE FRØ især at vise børnene, at man er god nok, som man er, og at man stadigvæk er elsket, selvom man en gang imellem kommer til at lave ballade og begå fejl.

Sted
Thy Teater
Frederiksgade 5
7700 Thisted
Tilmelding
Tlf.nr. 97960100