To formidlere fra MUNDU kommer ud på jeres skole, og gør jeg klogere på Verdensmålene.
Tilbuddet består af workshoppen "Verdensmål i øjenhøjde" for elever i udskolingen efterfulgt af et inspirationsoplæg for lærere om de 17 verdensmål.
Formålet med dette tilbud er at sprede viden om verdensmålene, og hvad der bliver gjort for at realisere dem. Vi tager derfor udgangspunkt i nogle af de mange spændende initiativer, der er i Thy, for bedre at kunne forstå hvad der sker i ude i verden.
I 2015 vedtog FN 17 nye mål for en bedre verden inden 2030. De 17 verdensmål biver kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde.
Vi må alle sammen tage ansvar, hvis vi skal nå Verdensmålene inden 2030. Dette gælder alle mennesker på planeten - også lærere og elever i Thy.
Vi gør jer klogere på, hvad Verdensmålene handler om og hvilke indsatser, der allerede er igang. Vi kan alle være med til at sikre, at Verdensmålenes visioner bliver til virkelighed.
Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Thy, får udskolingselever indblik i de 17 verdensmål, og hvad der bliver gjort for at realisere dem. Foredraget runder både de helt små initiatver i Thy til store bevægelser ude i verden.
MUNDUs dygtige formidlere vil gennem spændende fortællinger, film, quiz og cases give eleverne indsigt i, hvordan vi alle kan bidrage til at nå Verdensmålene.
Få inspiration til din undervisning i Verdensmålene! MUNDUs formidlere giver et overblik over nye undervisningsmatarialer og giver gode ideer til undervisning med udgangspunkt i de 17 Verdensmål.
Inspirationsoplægget foregår umiddelbart efter foredraget for elever. Her kan lærere få inspiration til undervisning i Verdensmålene.
Foredraget kan afholdes i skolens samlingssal eller lignende.
Inspirationsoplægget kan eksempelvis afholdes i skolens personalerum eller mødelokale.
Der skal være adgang til projektor.
Forløbet bliver afviklet i efteråret 2023. Udfyld venligst tilmeldingsskemaet nedenfor.