Gratis

Hanstholm under besættelsen

Beskrivelse

Skoleforløbet er et tilbud udviklet til netop skolebesøg med fokus på forenklede fælles mål i faget historie. Forløbet består af en kombination af rundvisning i bunkeren og undervisningsøvelser.

Aktiviteter

Eleverne tages med på en særligt tilrettelagt rundvisning i museumsbunkeren, informationscentret og museumsområdet. Undervejs er der indlagt opgaver. Vi arbejder med både de tyske soldaters militære opgaver i Hanstholmfæstningen, men også den danske civilbefolknings oplevelser som besat og forflyttet befolkning. Hvorfor ligger der så store bunkers i Hanstholm? Hvordan fungerer en felttelefon? Hvordan var livet i Hanstholm egentlig under Besættelsen 1940-1945? I forbindelse med dette forløb er forberedelse og efterbehandling også tænkt ind i form af bl.a. kilde-pakker.

Forberedelse

Ved booking af forløb sendes materiale til forbederelse. Det er en fordel at have beskæftiget sig med Anden Verdenskrig og Besættelsestiden i forvejen, så eleverne har en god forforståelse, når de kommer til bunkeren.

Formål

Fokus på det militære: Jeg kan forklare, hvorfor der var fire store kanoner i Hanstholm.

Fokus på de civile danskeres oplevelser: Jeg kan fortælle om de forandringer, de danske civile oplevede under Besættelsen i Hanstholm.

Fokus på de tyske soldater: Jeg kan beskrive, hvordan udstationeringen i Hanstholm kunne påvirke soldaterne.

Sted
Bunkermuseum Hanstholm
Molevej 29
7730 Hanstholm
Undervisningsmateriale

Kildepakke til skoleforløb

Tilmelding

Tilmelding foregår til rune [at] museumthy [dot] dk

Tlf.nr. 97920577