Gratis

#BIB (BiblioteksIntro for Børn) 4. klasse

Beskrivelse

Synes du, at dine elever skal lære folkebiblioteket og dets muligheder at kende på en sjov måde? Så kan du booke #BIB en BiblioteksIntro for Børn (4. klasse). 

 

På en biblioteksintro får klassen mulighed for at besøge biblioteket, låne bøger, prøve det sjove og lærerige løb med Bibliobitterne samt blive oprettet som lånere. 

Programmet er som følger og kan tilrettes efter behov: 

  • Hvad er biblioteket? Praktiske informationer omkring det at blive låner, reservere mm. 
  • Mød Bibliobitterne! Eleverne skal i små grupper på et løb med Ipad, hvor de skal rundt på børnebiblioteket og finde de små væsner (Bibliobitterne). Undervejs løser de opgaver og lærer børnebiblioteket at kende. Løbet er udviklet i et nationalt projekt med fokus på biblioteksintro for skolebørn i samarbejde med Thomas Brunstrøm og ved brug af augmented reality.  
  • Booktalk, hvor få nyere titler præsenteres for eleverne, som inspiration til lån. 
  • Tid til at oprette eleverne som lånere (forældrene skal give samtykke inden besøget på: https://www.nemform.dk/787/Bibliotekssamtykke) + tid til at gå på jagt mellem reolerne og låne bøger. En børnebibliotekar varetager forløbet og kan hjælpe med råd og inspiration til gode bøger til fritidslæsning.  

 

Formål

Eleverne får kendskab til bibliotket i Thy og alle dets muligheder. 

Eleverne bliver fortrolige med biblioteket som rum, så de forhåbentligt føler sig trygge ved at besøge biblioteket på egen hånd. 

Eleverne får mulighed for individuel hjælp - gode råd og inspiration - fra en børnebibliotekar. 

 

 

  

Sted

I alle bibliotekets afdelinger: Hanstholm, Hurup og Thisted. 

Tilmelding

Skriv en mail med ønsket dato og antal elever.