Sjov med sprog

Beskrivelse

Jeg er forfatter til bøgerne Bogstavtyven, Ordtrolden, Sprogheksen, Prinsessen, der blev bogstavbims og bøgerne om Krokodillebarnet Karl. Med udgangspunkt i en af bøgerne tilbyder jeg sjove og spændende forestillinger med fortælling, sang og leg, der både er en god oplevelse i sig selv og en sprogstimulerende aktivitet.

I kan fx vælge historien om Bogstavtyven, udkom på Gyldendal i 2014. Den handler om et lille myggelignende dyr, der om natten suger bogstaver ud af ørerne på børn, så de ikke kan sige bogstavets lyd. Og nogle gange siger de i stedet en anden lyd, så A fx bliver til U og bamse derfor bliver til bumse og ananas til ununus.
En dag har bogstavtyven stjålet alle Annas A´er, og så må hun kæmpe for at få dem igen.
Ud over inddragende fortælling er der bogstavsange og bogstavlege med udklædning.

I kan læse om de andre bøger på https://www.mariar.dk/sjov-med-sprog/

Forberedelse

I må meget gerne have læst en eller flere af mine bøger på forhånd, men ikke den bog, jeg kommer og fortæller. 

Efterbehandling

Efter forfatterbesøget sender jeg inspiration til evt. selv at arbejde videre. 

Formål

At øge elevernes læselyst og sprogforståelse.

Sted

Jeg kommer ud på jeres skole. Jeg skal kunne komme frem med offentlig transport. Ellers skal jeg hentes og bringes til station eller lignende. 

Tilmelding

Skriv til mig på mail [at] mariar [dot] dk for at aftale nærmere

Tlf.nr. 26229846