Skole, Landbrug & Fødevarer

Præsentation

Lær dine elever om dyr, mad og landbrug

Hvor kommer mælken fra? Hvordan lyder en gris? Hvor kommer kartoflen fra? Og hvad laver en landmand? Det og meget mere kan dine elever få svar på, når I tager på gårdbesøg hos en landmand. Gårdbesøg er gratis for skoleklasser.

På skole.lf.dk kan du finde landmænd, booke gårdbesøg til din klasse og bestille undervisningsmaterialer om dyr, mad og natur. Meget er gratis, noget koster lidt, men alt er målrettet Fælles Mål.

Hvem er Skole, Landbrug & Fødevarer?

Skole, Landbrug & Fødevarer er en mindre enhed under Landbrug & Fødevarer. Vi sørger for, at skolebørn kan komme på landet og se, hvor den mad, de spiser, kommer fra. Det gør vi sammen med omkring 330 landmænd fordelt over hele landet. De åbner deres stald, viser rundt og fortæller om arbejdet, dyrene og livet på landet. Det gør de for at give eleverne en dag med lyde, dufte, dyr der kan ses og mærkes, frisk luft, marker og store maskiner.  

Kontakt
Anne Jessing
3339 4039

Forløb udbudt af Skole, Landbrug & Fødevarer